Sommetider går tingene ikke helt som man har planlagt.

Efter en fridag i Idyllwild, hvor der blev ordnet vasketøj, badet, spist god mad og slappet af, gik turen Fredag morgen tilbage til Paradise Valley Cafe, hvor vi indtog en lækker Breakfast Burrito, inden vi startede turen op i San Jacinto bjergerne. Forude ventede en stigning på omtrent 1800 meter, men vi bed den op i et par etaper, så efter to dages vandren opad bjerget nåede vi til lige under sne-grænsen, næsten på toppen. Herefter forsvandt sporet under sneen, og istedet måtte vi følge fodsporene i sneen fra dem der havde gået der før os – Det var der heldigvis ingen problemer i, men sneen gav andre udfordringer opad dagen, efterhånden som den begynde at smelte og blive blød. Et par gange undervejs fik jeg nogle små vrid i knæet, så da vi efter nogle langsomme miles igennem sneen nåede en teltplads uden sne valgte vi at kalde det for en dag og slå lejr der. Næste morgen gik turen atter igennem sneen, der natten over igen var frosset hård. De mange fodaftryk i sneen gjorden den dog ujævn, og mit knæ var stadig ikke glad for det, så efter 4 miles valgte jeg at dreje fra og tage et sidetrail tilbage til Idyllwild. Her snakkede jeg med andre vandrere, der fra de lokale havde hørt at der var uvejr – Storm, sne og slud – på vej mod området, så vi slog os ned på campingpladsen i byen, og tog et par fridage for at afvente uvejret.

Det lod dog vente på sig, og da vi torsdag morgen – Hvor vi havde planlagt at tage tilbage på bjerget – vågnede til lyden af sne og senere regn på vores telte besluttede vi at vente en dag mere. Nogle i gruppen havde fået vand i teltene, og vi lejede derfor et værelse på Hotel, for at kunne få tørret vores tøj, udstyr og telte.

Selve toppen af San Jacinto er ikke en officiel del af PCT, men et par stykker fra vores gruppe valgte at gå den vej op istedet for rundt om, så vi andre tog en rolig dag tilbage til bjerget, uden egentlig at komme meget videre på ruten. Da gruppen var samlet igen næste morgen gik turen atter ned ad bjerget, men denne gang på den anden side, og med mange flotte views af det mægtige bjerg vi lige havde været på/nær toppen af. Det synes meget flottere når man er på vej ned ad det – på vejen op føltes er intimiderende og skræmmende. Ved bunden af bjerget havde vi planlagt at slå lejr, for derefter at tage til Cabazon og handle ind til næste del, spise en burger på “In & Out”, og så tage tilbage på ruten. Det viste sig dog at der ved bunden af bjerget ikke var nogle gode telt-pladser, så istedet fik vi et lift af nogle day-hikers til Cabazon, hvor vi på “In & Out” lagde en any plan. Udover spisesteder, hoteller og casinoer har Cabazon ikke meget at byde på, og hotellerne er relativt dyre, så istedet tog vi en Uber til Banning et par miles længere væk fra ruten, hvor vi nu har klaret vores resupply og gør klar til at gå i seng på vores hotelværelse. Imorgen tager vi tilbage til ruten, og fortsætter mod Big Bear.

1 2 ►