Fra Acton gik ruten videre igennem bjergene, til Agua Dulce – En relativt kort tur, på bare 10 miles, men en lidt sen afgang fra byen gjorde at vi tilbragte det meste af dagen i bagende sol. Vi kom forbi monumentet for rutens færdiggørelse, da det var her man i 1993 etablerede den sidste del af ruten.
Kort før vi nåede Agua Dulce gik vi igennem Vasquez Rock – Et område med mange imponerende klippe-formationer, hvor indtil flere Hollywood er optaget (Bl.a. Star Trek).
I Agua Dulce blev det til middag på den lokale mexicanske restaurant, og derefter en overnatning i haven hos en trail-angel.
Næste morgen var vejret skiftet, og vi fik lov at gå det meste af dagen i tæt tåge – En tåge som bjergene de næste par dage holdt fanget, så vi havde en tur med behagelige temperaturer og begrænset udsigt, indtil vi nåede kanten af bjergene, og gik ned til Hikertown – en samling af små hytter med western-tema. I Hikertown blev det til en lille resupply, og et godt hvil i skyggen, inden vi om aftenen drog ud for at vandre tværs over den flade dal, langs LA-Akvadukten. Det er en tur på 17 miles, uden hverken vand, skygge eller nogen særlig udsigt, men til gengæld er det fladt hele vejen. Den kombination gør at det er meget almindeligt at gå turen om aftenen/natten, for at undgå varmen, og undervejs mødte vi flere andre vandrere, der i dagens anledning havde udsmykket sig selv med knæklys og lign.
Efter turen langs akvadukten gik vi igennem endnu en vindmøllepark, og atter op i bjergene. Batterierne var lidt flade, efter aftenvandring en dagen før, så ved middagstid tog vi et hvil på et par timer, i skyggen ved et lille vandløb, inden vi igen vandrede højere op i bjergene.
Da vi nåede over bjergene ledte ruten os ned igennem endnu en vindmøllepark, til en lille oase, hvor et picnic-bord var placeret sammen med en stor køletaske med diverse frugt, småkager og andet trailmagic. Her var også en liste over trail-angels i området, så det tog os ikke lang tid at få fat i en af dem til at hente os ved parkeringspladsen lidt forude, og køre os til Tehachapi, hvor vi nu har slappet af i et par dage, forsynet os til næste (lange) etape, som starter imorgen.
Herfra resterer 86 miles til Walker Pass, der bliver næste stop, og ialt 136 miles til Kennedy Meadows, der markerer enden på ørken-delen af ruten, og starten på Sierra Nevada.
Oh I love your recaps! I so wish I could be out there with you! So happy you’re doing well, and enjoying the adventure. Hugs!
Hurra for trail Angels!
Ja i dén grad! Det er virkeligt fantastisk at så mange mennesker langs ruten er villige til at hjælpe os på den ene eller anden måde 🙂
Hej Finn
Dejligt at følge med i din tur 🥳🤠.
Ved du noget om, hvad det er for noget rør-ligende der ligner at ligge under stien?
Kram fra Stig og Ninna
Sandsynligvis væltede træer – De ligger overalt, også på stien, så nogle steder er det mere klatring end vandring 😅