Efter en hviledag i Julian, hvor jeg fik et tiltrængt bad og vasket mit tøj, fortsatte turen nordpå.
Dagen bød på det hidtil længste stræk uden mulighed for at fylde vandflaskerne – 14 miles, eller godt 20km, så jeg sørgede for at fylde godt op inden, og klarede turen uden problemer, selvom det var en varm dag med temperaturer omkring 25-30 grader. Ruten bød på en del stigninger, og det meste af dagen foregik på bjergsiderne.
Næste morgen startede turen atter med en stigning, men den var ret ligetil – Lang, men ikke særligt stejl. Efter ca. 10 miles rundede jeg de 100 første miles af ruten, og kort herefter krydsede ruten en vej, hvor der ventede os trailmagic! Det startede med en familie, der selv havde gået turen sidste år, som havde fyldt bilen med snacks og kolde drikke til os. Bedst som vi sad i skyggen og nød dette, rullede en anden truck in, og de begyndte at grille pølser osv.
Det blev til en pause på et par timer, hvorefter jeg fortsatte turen forbi Eagle Rock til Warner Springs, hvor jeg netop har fyldt vandflaskerne op igen, og gør klar til næste stræk.
Foreløbig går det jo fint ser det ud til! Ingen vabler endnu håber vi. Kh Anna og Erling
Et par små vabler hist og her, men ikke noget der gør noget. Det kan nok ikke helt undgås, når man går i kuperet terræn 🙂
Har med så jeg kan tape fødderne ind, hvis det skulle blive nødvendigt, men så galt er det ikke endnu!
Congratulations on mile 100 Yeti! I can’t believe you are already heading into section B! Wow!