Efter et par tiltrængte hviledage i Big Bear, og en større resupply til de næste 6 dage, fortsatte turen nord om Big Bear Lake, med nogle fantastiske views ned over søen, mod Wrightwood. Indtil Big Bear har ruten gået mod nord, men for ikke at sende os direkte igennem Mojave ørkenen drejer ruten herfra mod vest, inden den igen drejer mod nord, nord for LA.

Det var tydeligt at mærke benene havde haft godt af et par hviledage, og vi lagde ud med et par gode 17-mile dage, inden vi på 3.-dagen nøjedes med 10 miles, og tomlede ind til Joshua Inn – En hiker-venlig bar midt i ingenting, der serverer sandwiches og øl, og lader hikere campere i baghaven.

Efter en enkelt overnatning her, fortsatte vi forbi Deep Creek Hot Springs imod Silverwood Lake, hvor vi havde hørt vi kunne bestille pizza til Campingpladsen, så dét skulle afprøves – Og med succes!

Næste morgen forlod vi campingpladsen og begyndte turen imod Cajon Pass, hvor ruten passerer en Highway, hvorpå der ligger en McDonalds. Efter flere dage undervejs skal der ikke meget mere end “Free refills” til at lokke en hiker på McDonalds, så for trejde dag i træk blev det til ikke-frysetørret mad.

Fra Cajon pass ventede en lang, hård, stigning, uden mulighed for at opsamle vand, op til Wrightwood, hvor vi tog endnu en – velfortjent – hviledag, efter nogle lange stræk undervejs. Knap 120miles på en uge er turens længste stræk hidtil, men benene og kroppen har det stadig godt, og humøret er højt!

3 Responses

  1. Hej Finn. Godt at høre det går så godt! Hvad er det for en hvid tingest inde i dit telt? Et badekar eller en luftmadras?
    Kærlig hilsen Anna og Erling

    1. Det er “døren” til inderteltet. Har intet badekar med, selvom det sommetider kunne være rart, men en luftmadras har jeg, den kan bare ikke ses på billedet 😅

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *