Efter Wrightwood ventede det andet store, snedækkede, bjerg i “ørkendelen” af ruten. I Wrightwood var vores lille gruppe mere eller mindre samlet igen, et par stykker var faldet fra, og et par nye var kommet til, så vi fulgtes ad i en lille gruppe på 6, de 6 miles fra den Highway vi havde forladt for at komme ind til byen, til det sted på ruten hvor vejen til toppen af bjerget starter. Ruten op af bjerget består af stejle, snedækkede spor, og efter som sommeren er på vej og sneen smelter hurtigt i solen, foretrækker de fleste af starte turen derop midt om natten, og se solopgangen på toppen. 4 fra gruppen valgte denne tilgang, men jeg og en anden valgte den mere sikre “roadwalk” rundt om bjerget. Vejen var lukket for trafik, da den stadig ikke var ryddet efter vinterens sne og stenskred.

Vores roadwalk blev lidt længere end planlagt, for da vi nåede det sted vi havde planlagt at vende tilbage til ruten, var denne spærret, for at beskytte en sjælden frø-art i området. Det bragte og istedet til en lukket/nedlagt campingplads, der blev vores lejr for natten.

De næste par dage fortsatte turen igennem Angeles National Forest, indtil vi krydsede vejen til Acton. Herfra tomlede vi ind til “49’er Saloon”, der i samme stil som Joshua Inn, er en bar, der lader hikere campere i baghaven, og serverer lækker mad og øl.